Bogføring for begyndere kan virke uoverskueligt til at starte med. Fakturering, moms og bogføring er til tider svært at holde styr på. Det vigtigste er, at du til enhver tid har fuld kontrol over, hvad der går ind og ud af penge i din virksomhed.
I dette blogindlæg – som tager ca. 5 minutter at læse – vil du lære, hvordan du selv kan klare bogføringen fra start.
Regnskab og bogføring
Til at starte med, så er det vigtigt at vide, at det er dig eller din virksomhed, som er ansvarlig for regnskabet. Det er gældende uanset om du selv ønsker at stå med det, eller om du får en anden person eller program til at klare regnskabet for dig.
Regnskabet er et værktøj, som viser virksomhedens indtægter og udgifter. Ud fra regnskabet kan du drage konklusioner og giver dig et beslutningsgrundlag for, hvor mange penge du har at gøre med, og på hvilke områder du kan investere dine penge i. Regnskabet og bogføringen er uundværlige værktøjer. Du får et komplet overblik over din virksomheds finansielle sundhed.
Hvis vi starter fra toppen, så er det resultatopgørelsen og balancen som er de grundlæggende rapporter i et regnskab. Resultatopgørelsen viser resultatet af virksomhedens aktiviter i en bestemt periode, såsom udgifter, indtægter og overskud eller underskud. Balancen viser derimod, hvordan virksomhedens materialer og midler er finansieret, og hvilke materialer og midler din virksomhed har.
Det er et fint sted at starte for bogføring for begyndere, at lære de helt fundamentale begreber og rengskaber, fordi det er grundlaget for lære det mere avancerede arbejde.
Bogføring af moms
Moms skal beregnes i forbindelse med omsætning samt import og eksport af varer eller ydelser. Moms er en afgift og den betales af alle former for omsætning.
Hvis din virksomhed ikke er momsregistreret, så vil der alligevel medfølge et fradrag i regnskabet for hele beløbet, som varen eller ydelsen er købt for.
Momsopgørelsen udarbejdes månedligt, kvartalvist eller halvårligt.
Regnskab for begyndere
Til at starte med, så er det vigtigt kende begreberne i regnskabsverdenen. Aktiver er virksomhedens formue. Det kan for eksempel være udstyr eller ænlæg, såsom computere og bygninger. Passiver er din virksomheds gæld og egenkapital. Egenkapitalen er din virksomheds værdi. Det vil sige virksomhedens aktiver fratrukket dens gæld. Egenkapital bliver oftest sat i forbindelse med, når en virksomhed lige er startet, og den kapital der bliver skudt ind i virksomheden.